Konferencer
I slutningen af dit forløb i Akutmodtagelsen vil du blive sat på til afholdelse af konferencer - dette vil fremgå af HosInfo, hvor du også kan se tid og sted for afholdelse. I starten skal du primært afholde intensiv konferencer. På intensiv konferencer skal du ofte gennemgå røntgen thorax mhp. tubeplacering, men der kan også være mere komplekse undersøgelser på listen. Konferencerne afholdes i fællesskab med speciallæge, som ligeledes vil fremgå af HosInfo. I starten bør du gennemgå alle undersøgelserne med speciallæge og speciallægen vil være til stede under din gennemgang og hjælpe ved behov. Når du får mere erfaring, kan du ofte selv afholde konferencerne. Du har altid mulighed for at bede speciallæge om at deltage med dig i konferencen, såfremt undersøgelserne er komplekse.
Efterfølgende vil du også deltage i andre konferencer - primært urologisk konference. Dette sker typisk med deltagelse fra speciallæge.