Logo
GødstrupRadiologi

Galdeblærepolypper

Begrebet galdeblærepolypper dækker over både pseudopolypper (godartede forandringer, som kolesterose, adenomyomatose og inflammatoriske polypper) og ”ægte” galdeblærepolypper (udgøres af adenomer og adenokarcinomer).

  • Kolesterose: Lipidaflejringer i mucosa som kan vokse til en polypøs struktur. Ses som både enkelte og evt. multiple polypper. Ofte små 2-3 mm. Kan rive sig løs og give symptomer svarende til galdevejsobstruktion eller afgå uproblematisk.
  • Adenomyomatose: Vækst af galdeblærevæggens tunica mucosa og tunica muscularis, kan sidde isoleret eller flere steder i galdeblæren.
  • Inflammatoriske polypper: Opstår i forbindelse med inflammation i galdeblæren, primært ved kolecystitis. De er oftest 5-10 mm, enkelte kan blive større end 10 mm.
  • Adenomer er epitelioide tumores som består af celler fra galdeblæreepitelet. Adenomer har et malignt potentiale, som stiger i takt med polyppens størrelse.
  • Øvrige neoplasmer: som findes i galdeblæren er fibromer, lipomer og leiomyomer, som dog alle er sjældne.
  • Maligne polypper: Hovedparten af maligne polypper udgøres af adenokarcinomer.

Størstedelen af resecerede galdeblære polypper er benigne forandringer. Kun 4-10 % af polypper udgøres af adenomer og kun 0,4 % af polypper over 10 mm indeholde maligne celler.

Beskrivelse

Størrelse:
Ved en galdeblærepolyps størrelse forstås den maksimalt målte diameter.

Fokal fortykkelse af galdeblærevæggen:
Ved fokal fortykkelse af galdeblærevæggen forstås lokaliseret vægfortykkelse i relation til galdeblærepolyppen, som ikke kan forklares ved ødem, adenomyomatose, mucosal fold, manglede galdeblærespænding. Denne måles som den totale tykkelse af væggen ved afgangen af polypstilken. Bemærks at fokal vægfortykkelse kan kun sikkert beskrives, hvis patienten er fastende.

Kontrol:
Som udgangspunkt skal galdeblærepolypper ≤ 6 mm og med fokal vægfortykkelse < 4 mm ikke kontrolleres. Herudover henvises til viste flowchart.

Ved behov for kontrol anføres dette på beskrivelsen som følger ....

For yderliggere detaljer se i øvrigt:
Galdeblærepolypper, regional retningslinje