Logo
GødstrupRadiologi

Basal Ultralyd

Du opholder dig primært i ultralydsrummene 132, 102 og 106. Du vil blive superviseret af speciallæge, HU-læge, introlæge sidst i forløbet eller uklassificeret læge.

I 132 vil du blive introduceret til de hyppigste ultralydsundersøgelser. Patienterne i 132 møder ambulant og er som udgangspunkt selvhjulpne. I 132 har du ikke en radiograf til rådighed. Du skal derfor selv hente patienterne ind og sørge for at fylde rummet. Om eftermiddagen bookes løbende patienter henvist obs. DVT via egen læge. Såfremt der påvises DVT, skal du følge flowchart, som du kan finde ved arbejdsstationerne. Der er ingen interventioner i 132.

Ultralydsprogrammerne i 102 og 106 er som udgangspunkt tilrettelagt speciallægerne. Der er ofte interventioner og mere komplekse problemstillinger på programmet. Der er radiograf til rådighed, som sørger for at hente patienterne ind og klargøre dem til undersøgelserne.

Det primære formål er at opnå erfaring og kendskab med den basale ultralyd, hvilket der især er mulighed for i 132. Når programmet tillader det, må du gerne deltage i interventioner i 102/106, men dette vil du også få rig mulighed for under ”Akutfunktion”.