CT Modaliteten
De sidste 4-5 uger har du CT-funktion. Her skal du beskrive CT-cerebrum, CT oversigt over urinveje, CT-thorax lungeemboli, CT-abdomen og thorax. Det er en god ide at starte med de simplere CT undersøgelser, fx CT cerebrum og CT oversigt over nyrer og urinveje. Du kan evt. starte med ambulante skanninger, og når du har opbygget rutine i at beskrive disse , kan du gå videre med de akutte undersøgelser. Herefter kan du arbejde videre med CT thorax lungeemboli og CT thorax abdomen.
Når du har fået god rutine i at beskrive CT skanninger og har beskrevet CT-abdomen og CT-Thorax, kan du gå videre med at beskrive CT thorax abdomen i pakkeforløb. Du kan også se på CT-AHA, når de kommer på akutlisten, men her bør du give supervisor besked. Dette mhp. at I sammen kan kigge skanningen hurtigt igennem for at udelukke ileus, perforeret hulorgan, iskæmisk tarmsygdom eller intraabdominal blødning. I tilfælde heraf skal du hurtigt kontakte henvisende læge og mundtligt give svar på fund. Efterfølgende, når henvisende læge er informeret at fund, kan du som introduktionslæge beskrive CT abdomen AHA i detaljer og gennemgå det med supervisor. Hvis der ikke er akut tilstand, er der ikke behov for ringe til henvisende læge. Du har også mulighed for at beskrive CT-traume - ligeledes efter aftale med supervisor. Supervisor laver første gennemsyn af skanningen og traumeleder informeres mundtligt om væsentlige fund umiddelbart herefter.